Bestil her
TERNET NINJA
– Et filosofisk forløb om gode handlinger
Med udgangspunkt i Anders Matthesens fortælling om Ternet Ninja, arbejdes der i dette projekt med spørgsmålet om, hvad en god handling er. Er nogle handlinger altid gode? Hvem afgør, om en handling er god? Er retfærdige handlinger også gode handlinger?
I projektet er der fokus på elevernes egne tanker, som får form gennem filosofiske øvelser og samtaler med inspiration fra Ternet Ninja og en række bibelske tekster.
I Ternet Ninja møder vi både hævn, hjælpsomhed og nedladenhed, gode og dårlige handlinger. De mange perspektiver på menneskets handlinger er i fortællingen sat ind i en konkret kontekst, som er genkendelig og vedkommende for mange børn og unge.
Samtidig møder vi også udfordringer og perspektiver på den gode handling gennem flere af Bibelens fortællinger. Disse inddrages i projektet som inspiration til elevernes filosofiske tanker.
Projektet tænkes inden for rammerne af FN’s Verdensmål nr. 16 om retfærdighed.
Filmen kan vises for klassen gennem MitCFU eller CVLI-licens.
Materialet udbydes kun til skoler i Randers, Favrskov og den sydlige del af Mariagerfjord Kommune.
Materialet sendes senest i oktober. Skal du bruge materialet tidligere, så skriv hvornår i feltet “Evt. kommentarer”.
Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 8 + filmfremvisning