Tilmelding

Navn*

E-mail*

Mobil*

Skole*

Klasse*

Antal elever*

Evt. kommentarer

Monstre på spil

– i kristendom, myter og folketro

Drabelige drager, modbydelige marer og tumpede trolde. Folketroen og religionerne er fulde af monstre. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad kendetegner et monster? Og kan monstrene overhovedet overvindes?

Eleverne skal i dette projekt stifte bekendtskab med monstre fra Bibelen, den nordiske mytologi og den danske folketro, ligesom de også skal få indblik i, at mennesker på tværs af religion og kultur altid har skabt fortællinger om monstre for at kunne forstå den verden, som de selv er en del af. 

Til projektet har forfatter Morten Dürr sammen med illustrator Julie Østergaard lavet en fortælling om monstre og mennesker og om frygt og mod. Fortællingen ledsages af et lydspor komponeret af Mathias Madsen Munch. Lydsporet er en musikfortælling til bogen og er indspillet af et klassisk symfoniorkester. 

Gennem en æstetisk treklang, der består af fortælling, illustration og musik, møder eleverne sammen med de to fiktive børn Felix og Anna forskellige monstre, som de efterfølgende skal arbejde videre med. Monstrene skal undersøges gennem leg og bevægelse, men også gennem de medfølgende faktakort, som i punktform kategoriserer monstrene. 

Endvidere skal eleverne også undersøge, hvad de selv er bange for, og hvordan deres eget monster ser ud og kan overvindes.

Hele projektet afsluttes med, at eleverne fremlægger deres egne monstre for hinanden. 

Tilmeldte lærere modtager oplæsningsbog, monsterkort, adgang til hjemmeside og undervisningsvejledning.

Materialet udbydes kun til skoler i Randers, Favrskov og den sydlige del af Mariagerfjord Kommune. 

Målgruppe: 1.-3. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk – med mulighed for inddragelse af musik og billedkunst
Lektioner: 11
Projektperiode: Hele året

Tilmelding

Navn*

E-mail*

Mobil*

Skole*

Klasse*

Antal elever*

Evt. kommentarer