Bestil her
HARRY POTTER OG FØNIXSORDENEN
– Kan tvivlen komme os til gode?
Tvivl er en naturlig del af det at være menneske. Men hvor kan tvivl komme fra? Hvad kan den være rettet mod? Hvad kan få den til at forsvinde? Og kan tvivlen overhovedet komme os til gode?
Indgangen til at arbejde med fænomenet tvivl og ovenstående spørgsmål er i dette projekt filmen Harry Potter og Fønixordenen.
Harry Potters univers er kendt og elsket af børn og unge. Mange har læst bøgerne og endnu flere har set filmene. Både bøger og film opleves som underholdende, men de berører samtidig mange almenmenneskelige temaer som fx godt og ondt, liv og død, kærlighed, fristelse og tvivl – livsfilosofiske emner som vi arbejder med i kristendomskundskab.
Ideen med projektet er at tage udgangspunkt i en verden, som mange elever allerede har et kendskab til, og samtidig bruge Harry Potters magiske univers til at gøre fænomenet tvivl til fagligt stof for eleverne.
Med inddragelse af klip fra filmen, bibelske fortællinger og fagtekster skal eleverne gennem samtale, øvelser, opgaver og kirkebesøg arbejde med tvivl i forbindelse med tro, viden, ikke-tro og tillid samt tvivlens udspring, indhold og rettethed.
Filmen kan streames fra mitCFU.dk. Bemærk, at der på mitCFU står fra 6. – 9. klasse, men vi følger Medierådets anbefaling med en aldersgrænse på 11 år.
Materialet udbydes kun til skoler i Randers, Favrskov og den sydlige del af Mariagerfjord Kommune.
Materialet sendes senest i oktober. Skal du bruge materialet tidligere, så skriv hvornår i feltet “Evt. kommentarer”.
Målgruppe: 5.-6. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 8 + film