Tilmelding
Hvor der er vand, er der liv
Hvor tit mon du tænker over vandets alder? Tænker over det kredsløb, der får det 10.000 år gamle vand til at cirkulere fra undergrunden, gennem jordlagene, ind i planternes rødder, op i skyerne, ind i duggens dråber, ind igennem huden, ned gennem svælget og ud i alle kroppens porer. Når vi følger vandet, følger vi også menneskets forbundethed med verden – og den er da for vild!
Vandet giver sammen med solens stråler og jordens muld næring til planter og træer. Eleverne skal gå to veje i undersøgelsen af vandet; dels skal de se på vandet i naturens kredsløb og dels skal de se på, hvordan vand optræder i kristendommen, både i den bibelske skabelsesberetning og som en kilde til forundring, fortællinger og symboltænkning.
Materialet udbydes kun til skoler i Randers, Favrskov og den sydlige del af Mariagerfjord Kommune.
Materialet sendes senest i oktober. Skal du bruge materialet tidligere, så skriv tidspunktet i feltet “Evt. kommentarer”.
Målgruppe: 1.-2. klasse
Fag: Kristendomskundskab, natur og teknologi og evt. dansk
Lektioner: 4-6
Projektperiode: Hele året