Tilmelding

Navn*

E-mail*

Mobil*

Skole*

Klasse*

Antal elever*

Evt. kommentarer

Man kan da ikke gå på vandet!?

Om at læse bibelske tekster med forskellige briller

Vi ser og læser altid verden – og tekster – fra det sted, vi selv står. Vi ser en begrænset del, mens noget andet forbliver skjult. I projektet præsenteres dette med brillen som metafor for forskellige synsvinkler. 

Eleverne erfarer gennem brillefodbold og andre øvelser, at menneskers blik og perspektiv på tilværelsen sjældent er helt ens. De introduceres derefter for de forskellige perspektiver gennem en nyproduceret tegnefilm, hvor drengen Oskar læser fortællingen Vandringen på søen med tre forskellige briller. Eleverne læser selv to andre bibelske tekster med projektets briller og undersøger, om brillerne repræsenterer forskellige pointer i teksterne. 

Gennem hele forløbet illustreres det begrænsede blik og de forskellige synsvinkler med en lille kasse, som også indgår i projektets kirkebesøg. Her erfarer eleverne, at også i kirkerummet kan ord og begreber betyde andet og mere, end det man kan se med det blotte øje. 

Projektet afrundes med en skriveworkshop designet af Mette Vedsø. Alle elever producerer tre skriftlige værker eller ordbilleder, som viser, at der også altid er flere mulige perspektiver på tilværelsen. 

Tilmeldte lærere modtager lærervejledning, spørgsmålskort, små kasser og adgang til projektets hjemmeside med blandt andet tegnefilmen Oskars briller og videooplæg. 

Målgruppe: 5.-6. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 11 + kirkebesøg i september-oktober
Projektperiode: Hele året

Tilmelding

Navn*

E-mail*

Mobil*

Skole*

Klasse*

Antal elever*

Evt. kommentarer