Tilmelding
Morgensolen titter gennem ruden
Lyset i Ingemanns morgensange for børn
I 1837 udkom B. S. Ingemanns Morgensange for børn, som skulle bruges på de nyoprettede asyler for børn i København. Ingemann havde digtet en sang til alle ugens dage; og sangene eller salmerne er siden blevet en betydelig del af den danske kulturarv, som findes både i Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog.
Lys spiller en central rolle i sangenes tekster. Lys er derfor også det overordnede tema, når eleverne arbejder med det følgende udvalg af Ingemanns sange:
Lysets engel går med glans
Nu vågne alle Guds fugle små
I østen stiger solen op
Gud ske tak og lov!
Nu titte til hinanden.
I arbejdet med salmerne sættes lys desuden i forbindelse med temaerne mørke, taknemmelighed, liv, morgen og tryghed.
Projektet er blevet til i samarbejde med Randers Kirkemusikfestival. Når eleverne har arbejdet tematisk med sangene, skal de øve sig på dem. På hjemmesiden findes en film, som introducerer fagter til sangene, og til sidst inviteres eleverne til fællessangsarrangementer i forbindelse med kirkemusikfestivalen.
Der er fællessangskoncerter i uge 39-40:
Sct. Pauls Kirke, Hadsten, onsdag d. 23/9 kl. 9.00 og kl. 10.30
Hobro Kirke torsdag d. 24/9 kl. 9.00
Sct. Peders Kirke, Randers, onsdag d. 30/9 kl. 9.00 og kl. 10.30
Johanneskirken, Randers, d. 1/10 kl. 9.00 og kl. 10.30
Varighed: ca 40 min.
Målgruppe: 1.-3. klasse
Fag: Kristendomskundskab
Lektioner: 7 + evt. fællessangsarrangement
Periode: August-oktober
