Bestil her

LYDSPOR

– Leg med lyd i bibelske fortællinger

Musik, eksistens og kristendom hænger tæt sammen. I dette projekt skal elever i indskolingen udforske, hvordan orgelmusik kan udtrykke følelser og stemninger på en anden måde end det talte sprog.

Indgangen til arbejdet er et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne hører, hvordan orglet kan skabe stemninger af glæde, sorg, melankoli og eufori. På skolen arbejder eleverne med fem udvalgte bibelfortællinger, som alle beskæftiger sig med grundlæggende tilværelsesspørgsmål: Noa, Jonas, Moses, Maria-historien og Den lamme i Kapernaum.

Eleverne kommer således til at udforske sammenhængen mellem bibelfortælling, almene tilværelsesspørgsmål og kirkens musikalske udtryk.

Eleverne får adgang til en helt ny udviklet IT-platform, hvor de online sampler deres egen musikfortælling af effektlyde og orgelmusik.

I LYDSPOR indgår en animationsfilm, der tematiserer arbejdet med de centrale tilværelsesspørgsmål gennem musik og lyd.

TILMELDTE LÆRERE MODTAGER:

Undervisningoplæg med lærervejledning og baggrundstof om æstetiske læreprocesser

  • Animationsfilm
  • Login til et online lydprogram
  • Lydsang skrevet til projektet.

Materialet tilbydes kun til skoler i Randers, Favrskov og den sydlige del af Mariagerfjord Kommune. 

Målgruppe: 1. – 3. klasse
Fag: Kristendomskundskab og musik
Lektioner: 8 – 12 lektioner

Bestil her