Bestil her

KAN DET HELLIGE MÅLES?

– En undersøgelse af betydningsfulde steder og genstande

Jerusalem er en fascinerende, men også ufattelig by. Ufattelig, fordi man aldrig helt forstår, hvad det er, der foregår dernede – hverken når man hører om byen i de bibelske fortællinger, eller når man hører om den i TV-Avisen. Jerusalem har altid været en by i kamp. Man kæmper af mange grunde, men især kan man ikke blive enige om, hvad der er helligt, og hvem det hellige tilhører.

Men hvad betyder det egentligt, at noget er helligt? Har alle mennesker noget de betragter som helligt? Og hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre, men ikke for én selv?

Disse og andre spørgsmål skal eleverne arbejde med i dette projekt. Det tager udgangspunkt i Jerusalems hellige steder, som eleverne præsenteres for gennem elevartikler og små videoer.
Klassen skal også på besøg i den lokale kirke, hvor de med en “hellighedsmåler” vurderer forskellige steder og genstande. Afslutningsvist skal eleverne producere deres egne små film om et sted eller en genstand, der er særlig betydningsfuld – eller endda hellig for dem.

Projektet lægger op til inddragelse af musikfaget, hvor der arbejdes med musikken som middel til at samle mennesker på tværs af religion og kultur. Her arbejdes der med et stykke musik, der er komponeret til projektet af Henrik Goldschmidt, og hvor jødisk, arabisk og dansk musiktradition mikses.

Materialet indeholder: 

  • lærervejledning
  • adgang til hjemmeside med elevhæfter, hellighedsmåler, små film og musik
  • kirkebesøg

Materialet tilbydes kun til skoler i Randers, Favrskov og den sydlige del af Mariagerfjord Kommune. 

Målgruppe: 5. – 6. klasse
Fag: Kristendomskundskab og musik
Lektioner: 10 – 12 lektioner

Bestil her