Tilmelding
Juledetektoren
Bip, bip, bip. Biiiiip.
Med en metaldetektor, den rouladeglade nabo Finn samt en stor portion
nysgerrighed går tvillingerne Marie og Simon på jagt efter julens rødder. For
hvordan er det lige, vikingernes jól og den kristne jul hænger sammen? Kan det
passe, at Odin var den første julemand? Hvorfor er dét, man spiser og gør sammen
i den mørke vintertid, så vigtigt? Og kan man overhovedet finde svaret i jorden?
I projektets fortælling er Marie og Simon lige flyttet til en lille landsby, hvor deres
mor skal være præst. Naboen Finn, der er pensioneret arkæolog, er overbevist om,
at der findes en skjult vikingeskat i området. Han skal bare lige finde den. Sammen
går tvillingerne og Finn på jagt efter skatten og opdager undervejs, hvordan
mange juletraditioner oprindeligt stammer fra vikingetidens jólfejringer.
Projektet består af en oplæsningsbog, en lågekalender og en hjemmeside med
forslag til aktiviteter og baggrundsmateriale. Hver skoledag i december åbnes en
låge i kalenderen, og der læses et kapitel i historien. Efterfølgende kan eleverne
gå på opdagelse i dagens emne på hjemmesiden.
I løbet af december stifter eleverne på den måde bekendtskab med de traditioner
og ritualer, der knytter sig til den førkristne jól og opdager, hvordan man stadig kan
se spor fra jól i nutidens fejring af julen.
Målgruppe: 1.-3. klasse
Fag: Kristendomskundskab eller andre fællestimer
Lektioner: 15-45 minutter hver dag
Periode: December
