Tilmelding
House of one
I hjertet af Berlin er House of One ved at blive opført. Idéen er en storslået bygning med en synagoge, en kirke og en moské under samme tag, og samtidig et hus der fremmer fredelig sameksistens blandt jøder, kristne og muslimer.
Med afsæt i House of One og scenariedidaktiske greb skal eleverne arbejde med religiøse bygninger og til sidst selv skitsere en bygning, som rummer en synagoge, en kirke og en moske.
Projektet er inspireret af begrebet religious literacy. Begrebet kan oversættes til religiøs læsefærdighed, hvor læsefærdighed kan forstås som elevernes evne til at forstå, aflæse og forholde sig til religion. Projektet har derfor til hensigt at understøtte elevernes forståelse af forskellige religioner, hvor læringsaktiviteterne lægger op til en komparativ analyse af ligheder og forskelle mellem jødedom, kristendom og islam.
Målet er, at eleverne opnår indsigt i andre religioner og den religiøse dimensions rolle for både individ og samfund, samt at de kan deltage i en konstruktiv og meningsfuld dialog om forskellige traditioner og kulturer.
Der er inspiration til prøveopgivelser og kulturteknikker i undervisningsvejledningen.
Målgruppe: 7.-10. klasse
Fag: Kristendomskundskab
Lektioner: 8-9
Periode: Januar-juni
Kursus: Onsdag d. 6/1 2027 kl. 14.30-16.30. Læs mere her.
