Tilmelding
Det store I det små
Sange fra den nye “Højskolesangbogen for børn”
I november 2023 udkom en ny udgave af Højskolesangbogen for børn,
som indeholder 90 sange illustreret af Zarah Juul. Sangene i Højskole-
sangbogen for børn er ikke børnesange, men sange om menneskelivet,
som kan give anledning til gode samtaler med børn – også i skolen og i
faget kristendomskundskab.
I den nye Højskolesangbogen for børn er der blevet plads til sange, som
tager livtag med tidens aktuelle og store temaer, som fx klima, skilsmisse
og forskellige familieformer. Disse temaer er også en del af projektet, hvor
eleverne arbejder tematisk med udvalgte sange og salmer. Der kan frit
vælges mellem temaerne:
- Livets modsætninger
- Høst og taknemmelighed
- Forskellige slags familier
- Aften og stilhed
- Klima og drømme
- Advent og glæde.
Eleverne kommer dermed til at beskæftige sig med både stort og småt
– noget genkendeligt fra hverdagsliv, følelser, sanser og endda noget
om Gud og kristendom. Hver elev får til projektet en sangskat, som de
løbende lægger sider i som opsamling på det tematiske arbejde.
Eleverne får også mulighed for at opleve fællessang, når forløbet slutter
af med fællessangskoncerter. Koncerterne ledes af Rikke Bjerring
fra Randers Musikskole og band, som også vil spille et par sange fra
Højskolesangbogen for børn i egen fortolkning.
Fællessangskoncerterne finder sted i uge 48:
- Hobro Kirke mandag d. 24/11 kl. 9.30
- Sct. Paul Kirke, Hadsten, tirsdag d. 25/11 kl. 9.30 og kl. 10.45
- Sct. Clemens Kirke, Randers, onsdag d. 26/11 kl. 9.30 og kl. 10.45
- Johanneskirken, Randers, fredag d. 28/11 kl. 9.30 og kl. 10.45.
Skoletjenesten kan være behjælpelig med transport til arrangementet, hvis skolen har mere end 5 km.
Projektet indledes med et kursus torsdag d. 2/10 2025.
Målgruppe: 1.-3. klasse
Fag: Kristendomskundskab og evt. musik
Lektioner: 2-9 + evt. fællessangskoncert
Periode: Oktober-november
Kursus: Torsdag d. 2/10 kl. 14.30-16.30. Læs mere her.
