Download folder i doc | Beskrivelse af projektet og projektets formål | Indledning | Download indholdsfortegnelse til materialet

Konkrete del: "Giv os i dag vor daglige brød" | "Fri os fra det onde" | "Led os ikke ind i fristelse" | AVISERNE SKREV:

GEMMENGANG AF DE ENKELTE BØNNER:

FADERVOR - DU SOM ER I HIMLENE

Der er flere centrale ord i denne første bøn. Det første er ordet "far". I Bibelen er det klart et positivt ladet ord. Til belysning af begrebet far, kunne man med fordel fortælle/læse lignelsen om Den fortabte Søn (Lukas 15:11-32). Det vil også være oplagt at bruge fortællingen om Jesus som tolvårig i templet (Lukas 2:41-52)
Læg mærke til, at bønnen hedder Fadervor, og betegner altså en Far, som man er fælles med andre om.
"Himlene" er i Fadervor det samme som Guds rige, det vil sige det sted, hvor Gud er. Himlen er altså ikke et bestemt geografisk sted, men betegner Guds nærhed. Ordet "himlene"(på græsk - "ouranoi") står i flertal på dette sted i fadervor, mens det senere står i ental. Flertalsformen understreger Guds ophøjethed.

HELLIGET BLIVE DIT NAVN

Bønnen er en lovprisning af Gud som skaber. Det er vanskeligt at forklare, hvad "hellig" og "helliget" betyder. Måske kender eleverne udtrykket "at hellige sig sit arbejde".
"At hellige sig" er en anvendelse af ordet, hvor man gør sig selv klar f.eks. gennem en renselse, som den f.eks. er beskrevet i Mosebøgerne. Forskellige religioner har forskellige renselsesregler for at hellige sig før en højtid eller før bøn. Noget mere dagligdags kan være, at man helliger sig måltidet, idet man vasker hænder, før man spiser.
Her i Fadervor har det noget at gøre med, at Guds navn må blive ophøjet, så det overskygger alt andet. Det hellige er også det urørlige, det, der har med det guddommelige at gøre.
Når det er "navnet", der skal helliges, er det en henvisning til bønnens be-gyndelse. Navn og magt hører også sammen. Engang kunne man sige: "I kongens navn befaler jeg dig..", og så måtte undersåtterne adlyde, hvis de ikke ville risikere at få en straf.
Luther sagde om denne bøn: "Guds navn er helligt i sig selv, men i denne bøn beder vi om, at det også må blive helligt hos os".

KOMME DIT RIGE

Vi er alle borgere i det danske rige. Udtrykket "rige" er et gammel udtryk for et konkret land eller nation med en bestemt geografisk beliggenhed, befolkning, historie og styre. Men "dit rige" er helt anderledes. Det var egentlig dette rige, som Jesus altid fortalte om i sine prædikener og lignelser.
Guds rige var på den ene side noget, der engang ville bryde igennem, og på den anden side var det her allerede - brudt igennem i og med Jesu nærvær i denne verden (allerede og endnu ikke).
Mange af Jesu lignelser i Markus-evangeliet begynder med "Med himmeri-get (Guds rige) er det som…"
Guds rige eller himmeriget er virksomt til stede i verden, som det bl.a. be-skrives i lignelsen om sennepsfrøet (Mark. 4:30-34). Det blev betragtet som det allermindste frø, men i løbet af et år vokser det sig stort som et træ. Lignelsen skal fremhæve Gudsrigets skjulte, uanselige begyndelse, der alle-rede nu virker, og rigets fuldendelse engang i fremtiden.
Enhver, der er døbt, er borger i Guds rige, og i bønnen bedes der om, at Guds rige også må bryde igennem i mennesker.
Find evt. andre og flere lignelser i Markus og Matthæus-evangeliet, der for-tæller mere om Guds rige.

SKE DIN VILJE SOM I HIMLEN SÅLEDES OGSÅ PÅ JORDEN

Denne bøn hænger indholdsmæssigt meget sammen med den forrige bøn. Man kan sige, at Fadervor tilbyder ord for den, der ikke har dem selv. Her finder vi ord for, at noget kan være anderledes, end det synes os. Nogle gange kan man også opleve det her og nu, for en gang i mellem opstår der pludselig små sprækker til det, vi kalder for Guds rige. Hvad var det, der gjorde, at jeg blev så glad, da jeg fik snakket ud med min bedste ven? Hvad var det, der gjorde, at samtalen omkring middagsbordet forleden pludselig blev fuld af nærvær? Eller hvad var det, der gjorde, at jeg langt om længe fik lyst til at tilbyde min hjælp til ham, der trængte?
Det er tit meget let at undre sig over al den ondskab, der findes i verden, men man kunne måske også forundres over, at Guds rige glimtvis bryder igennem i denne verden.
Det kan være vanskeligt at forstå, at man i "ske din vilje" ønsker, at en anden skal bestemme over en selv. Vi lever i en tid, hvor det at skabe sit eget liv og være herre over egen skæbne ses som et ideal. Hvorfor skulle man så bestræbe sig på at bede andre om at få kontrol? Det vækker næsten modvilje, for hvem er nærmere til at vide, hvad jeg har bedst af, end mig selv?

Andre gange kan man være angst og usikker over, at man er overladt til sig selv. Da kan det være rart at kunne lade sig føre - uden altid at skulle være den aktive.
"Ske din vilje.." er ikke en trussel om, at Gud tager magten fra mennesket. Det er et løfte om, at Gud vil det bedste i menneskets liv, når blot han får lov. At bede den bøn er altså at give Gud plads i ens liv og anerkende, at mennesket ikke kan være gud i sit eget liv.

GIV OS I DAG VORT DAGLIGE BRØD

Når man bor i Danmark i det 21. århundrede, kan det synes som en overflø-dig bøn. Vi har jo alle sammen nok at spise, og strengt taget ville vi heller ikke være tilfredse, hvis vi kun fik "det daglige brød". Der er meget mere, vi har brug for.
Brødet er symbol på det, der er nødvendigt for livets opretholdelse og der-med selve livet. Bønnen er altså en bøn om, at Gud vil tage vare på menne-sket og holde det i live. Luther gav som forklaring til det "daglige brød":

"Alt hvad der er brug for til liv og legeme, som mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge, ejen-dom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, retskafne og pålidelige overordnende, godt styre, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer og andet lignende."

Jesus selv siger i Johannes-evangeliet 6:35:

"Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tør-ste."

Og senere samme sted i 6:51:

"Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid."

FORLAD OS VOR SKYLD

De fleste kender til det at have gæld, at skylde penge væk. Det opleves gan-ske konkret. Men skyld handler ikke alene om materielle ting, men gælder også i menneskelige relationer. Man kan komme i taknemmelighedsgæld og derved komme til at skylde nogen en tjeneste. Begrebet skyld kan opleves forskelligt afhængigt af, om der tales om menneskers skyld over for hinanden eller menneskers skyld over for Gud. Når vi taler om skyld over for Gud, bruger vi ofte begrebet synd.

Synd betyder egentlig at "gå fejl af målet". Så når man siger, at mennesket er en synder, betyder det, at mennesket er "gået fejl" af det mål, Gud havde for mennesket. Vi er skabt med en fri vilje, og dermed kan vi vælge at leve livet som om Gud ikke er til. Det er den dybeste betydning af ordet, at mennesket i syndefaldet valgte at leve uafhængigt af Gud.
Mennesket vil bestemme i sit eget liv. Måske vil man så logisk ræsonnere, at hvis man lader Gud bestemme i ens liv, så er man ikke længere en synder, men sådan ser bibelen ikke på det problem. Her fortæller Det nye Testamente, at Gud sendte Jesus for at fjerne menneskets synder ved tro på ham.
Gennem den stedfortrædende død og opstandelse har Jesus genoprettet det ødelagte forhold til Gud. I Det nye Testamente beror menneskets forhold til Gud på tro på Jesus.

SOM OGSÅ VI FORLADER VORE SKYLDNERE

Ordet "forlade" betyder i Fadervors sammenhæng at "tilgive". I den femte bøn beder man Gud tilgive ens skyld/synd. Det lyder, som om tilgivelsen er betinget af, at man også kan tilgive andre deres skyld. Måske vender det også lidt anderledes, så man kan sige, at kun den, der ved sig tilgivet af Gud, bliver sat fri til at kunne tilgive andre deres skyld?
Det er ikke let at tilgive en, der har gjort noget ondt imod en anden. Retssystemet har da også udmålt en passende straf for enhver forbrydelse, men sommetider hører man alligevel mennesker sige, at de føler deres retsbevidsthed krænket. Hvad er nemlig en "passende" straf, og kan man altid tilgive andre?
Henrik Stangerup har skrevet en roman, der hedder "Manden, der ville være skyldig". Heri berettes om en mand, som havde begået en forbrydelse. Alle han venner forsøgte at bortforklare eller undskylde hans handling, så de kunne få ham fritaget for straf. Manden selv følte sig imidlertid skyldig i det, han blev anklaget for og ville gerne påtage sig sin straf, ja, han følte ikke, at han kunne leve videre uden at gøre det. Derfor var det ham meget imod, at han ikke fik lov, men at alle ville hjælpe ham ved bortforklaringer.
Skyld og ansvar hænger uløseligt sammen, så derfor er det umenneskeligt altid at ville være uskyldig. Mennesket er sat ind i en sammenhæng med andre mennesker og har derfor også et ansvar. Vi har ansvar for vort eget liv og for mennesker omkring os. Vi holder altid noget af andre menneskers liv i vore hænder, som K.E. Løgstrup siger, og derfor er skylden også er en del af vort liv. Vi bliver derfor også afhængige af menneskers og Guds tilgi-velse.

LED OS IKKE IND I FRISTELSE

Umiddelbart lyder det underligt, at Gud skulle lede mennesket i fristelse. Bønnen er måske den mest kontroversielle bøn i Fadervor. Luther skriver i sin forklaring til fadervor:

"Gud frister vel ingen, men vi beder i denne bøn at Han vil vogte og bevare os for at Djævelen, verden og vort eget kød ikke skal bedrage os eller forføre os til vantro eller fortvivlelse."

Det er muligt, at det forholder sig sådan, men på den anden side er denne bøn ganske selvfølgelig, når mennesket står over for en Gud, som er almægtig. Og det er vel også bønnen om, at Gud vil lede mennesket på rette vej og ikke føre eller friste det til at vælge den forkerte vej.
Den forkerte vej er det, der vil ophøje mig selv i forhold til Gud eller andre mennesker.

 

MEN FRI OS FRA DET ONDE

Forholdet mellem godt og ondt er et grundtema i kristendommen, og når mennesker spørger efter meningen med livet.
I skabelsesberetningen lyder det, at mennesket er skabt i Guds billede, men da Adam og Eva fristes til at spise af frugten fra kundskabens træ og gør det, bliver synden og det onde til virkelighed. Bibelen giver os ikke anden forkla-ring på det ondes tilstedeværelse, end at det udspringer af menneskers handlinger. Men det er fristeren, slangen, der sætter mennesket op mod Guds lov, og sætter det i stand til at skelne mellem godt og ondt.
Menneskets livsvilkår er en verden, der består af godt og ondt. Hvor det on-de kommer fra, har filosoffer og teologer diskuteret i århundreder, men vi må her nøjes med at konstatere, at vi kender såvel det gode som det onde i os selv og i den verden, vi lever midt i.

 

FOR DIT ER RIGET, MAGTEN OG ÆREN I EVIGHED, AMEN

Som afslutning på Fadervor vendes der tilbage til bønnens indledning, hvor der er en lovprisning af Guds almagt. Gud er den ophøjede, som mennesket skylder alt. Amen betyder blot - "det står fast".

Sognepræst Hans Erik Apelgren fortæller eleverne om Fadervor i Fårup Kirke



©Folkekirkens Undervisning og Skoletjeneste i Randers, Hjørringvej 1, 8940 Randers SV