Det store i det små

- HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

  • 1. - 3. klasse
  • Kristendomskundskab og musik
  • 8 lektioner + koncert
  • Februar - april 

For 125 år siden så Højskolesangbogen for første gang dagens lys. Grunden var nu lagt til en nær forbindelse mellem folkeoplysning og fællessang. Højskolesangbogen har siden haft stor betydning for den danske sangtradition i skoler, kirker og familier og har dermed bidraget til at føre den musikalske arv videre.

I november 2018 udkom så Højskolesangbogen for børn – en helt særlig udgave med 74 sange illustreret af Zarah Juul. Sangene i bogen er ikke med, fordi de er børnesange, men fordi de er gode sange, der også er velegnede til børn. Og så er det sange, der kan skabe rum for samtale om livets store og små spørgsmål.

I projektet skal eleverne arbejde med et mindre udvalg af sange og salmer, der beskriver noget genkendeligt fra vores hverdagsliv, vores følelser, vores sanser og endda noget om Gud. Der arbejdes tematisk med både tekst og illustration, eleverne skal fornemme sangenes stemninger og lave deres egne illustrationer.

Projektet afsluttes med en fællessangskoncert, og sangene skal derfor øves godt!

Fællessangen ledes af sanger Martin Preisler og band, som også vil spille et par sange fra Højskolesangbogen for børn i egen fortolkning.

Er transportens til koncerten en udfordring så kontakt skoletjenesten tina@fusr.dk

Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

Staldgårdsgade 2 - 8900 Randers C


Tlf: 86 43 00 80
Mail: info@fusr.dk
CVR: 1786 3541

Vi ønsker at udruste lærere

Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro - Mariager er en lokal folkekirkelig skoletjeneste, der ønsker at fremme samarbejdet mellem kirke og skole.
Læs mere om vores vision