RUNDT OM RØDHALSEN

  • 2. - 4. klasse
  • kristendomskundskab, dansk og musik
  • 8-10 lektioner + fortællekoncert
  • projektet finder sted marts - april

Kan I lide at beskæftige jer med klassisk litteratur og livets store spørgsmål? Og kunne I tænke jer at synge med et festligt orkester til at akkompagnere jer? Så skal I være med til projektet Rundt om Rødhalsen

Projektet tager udgangspunkt i Selma Lagerløfs fortælling om rødhalsen, der ikke kan finde ud af, hvordan den skal leve op til sit navn som rød hals, når den er aldeles grå. Det er en fortælling om livets store spørgsmål, og om at turde slippe sin villen og lade ting komme. 

Med inddragelse af filosoffen og teologen K. E. Løgstrups teorier om spontane livsytringer, danskfaglige opgaver omkring fortællingen og seks iørefaldende sange skrevet til projektet, er der lagt op til samarbejde på tværs af fagene. Fra de deltagende lærere lyder det:

  • Godt og gennemarbejdet materiale
  • Fungerede godt med musikalsk hjælp fra YouTube
  • Tværfaglighed i projektet 'tvinger' til samarbejde - det er godt
  • Fortællekoncerten var en stor oplevelse for både børn og voksne
  • Dejligt med den fortættede stemning i kirken

Rundt om rødhalsen kulminerer i en stor fortællekoncert, hvor dygtige musikere akkompagnerer elevernes sang til fortællingen om rødhalsen. 

Højtidsprojektet Rundt om rødhalsen cirkulerer fra år til år mellem kommunerne og i dette skoleår kommer fortællekoncerterne til: 

  • Voldby Kirke den 10. april 
  • Sct. Andreas Kirke den 11. april.

Transport
Vi hjælper skoler, der ligger langt fra koncertstedet med transporten. Kontakt os, hvis du ønsker at høre nærmere om denne mulighed.

Persondataforordning

I henhold til den nye persondataforordning skal vi have din tilladelse til at benytte dine persondata (navn, email og mobil). 
I Skoletjenesten benytter vi udelukkende dine persondata i forbindelse med afvikling af projekter. I forbindelse med projekter, hvor der er et arrangement "ud af huset", videregives oplysningerne til involverede parter. 
Persondata slettes efter skoleårets udgang.

Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

Staldgårdsgade 2 - 8900 Randers C


Tlf: 86 43 00 80
Mail: info@fusr.dk
CVR: 1786 3541

Vi ønsker at udruste lærere

Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro - Mariager er en lokal folkekirkelig skoletjeneste, der ønsker at fremme samarbejdet mellem kirke og skole.
Læs mere om vores vision