DET SÆRE OG DET SVÆRE 

  • 1. - 3. klasse
  • kristendomskundskab og dansk
  • 10 - 14 lektioner
  • projektet løber fra november til juni
  • lærerkursus d. 7. nov. Læs mere om kurset HER

Det slår gnister, når dialogen mellem tekst og illustrationer opstår i billedbogen.
Stian Hole, norsk forfatter og illustrator. 

Billedbogen har allerede gjort sit indtog i danskundervisningen og har fundet sin plads som en genre, der sætter fokus på poetisk sprog- og billedbrug. 

Men hvorfor er den også relevant at tage op i faget kristendomskundskab? 
Det er den, fordi de moderne billedbøger har en forkærlighed for at beskæftige sig med det sære og det svære. I billedbøgerne er man ikke bange for at tage livtag med de helt store eksistentielle spørgsmål og temaer; liv og død og alt det, der følger med at sorg og savn, kærlighed, venskab, ensomhed, identitet og fællesskab. 

Med afsæt i nedenstående billedbøger skal eleverne gå på opdagelse i bøgernes fantastiske og finurlige univers og få en oplevelse af, hvordan tekst og billeder er med til at fortælle gode historier. 

  • Glaskuplen af Bjørn Arild Ersland og Lillian Brøgger
  • Verdens bedste team af Lilja Scherfig og Lea Hebsgaard Andersen
  • Du og jeg af Sinne Lea og Stian Hole

Til alle billedbøgerne arbejdes der med paralleltekster fra biblen. I de bibelske fortællinger er de samme eksistentielle temaer, som billedbøgerne handler om, foldet ud. Til arbejdet med de bibelske fortællinger anvendes tekst og illustrationer fra forskelllige udgaver af børnebilledbibler, så der også her kan arbejdes med samspillet mellem tekst og illustration

Projektet indledes med et forberende kursus d. 7. november kl. 14.00-16.30 i Kulturhuset i Randers, læs mere om kurset HER, og afsluttes med, at eleverne skal arbejde med deres eget kreative udtryk gennem arbejdet med foldebøger.

Vi har sendt en opfordring til skolebibliotekerne om at indkøbe bøgerne, og der vil være forskellige muligheder for at låne bøgerne på lokalbibliotekerne, v. lokale læringscenter og hos VIA - CFU i Aarhus og Herning for skolerne i Favrskov og Randers; eller CFU i Aalborg UCN for skolerne i Mariagerfjord Kommune. Endelig har vi i Skoletjenesten købt 10 eksemplarer af Verdens bedste team, som kan lånes ved henvendelse på info@fusr.dk

Persondataforordning

I henhold til den nye persondataforordning skal vi have din tilladelse til at benytte dine persondata (navn, email og mobil). 
I Skoletjenesten benytter vi udelukkende dine persondata i forbindelse med afvikling af projekter. I forbindelse med projekter, hvor der er et arrangement "ud af huset", videregives oplysningerne til involverede parter. 
Persondata slettes efter skoleårets udgang.

Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

Staldgårdsgade 2 - 8900 Randers C


Tlf: 86 43 00 80
Mail: info@fusr.dk
CVR: 1786 3541

Vi ønsker at udruste lærere

Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro - Mariager er en lokal folkekirkelig skoletjeneste, der ønsker at fremme samarbejdet mellem kirke og skole.
Læs mere om vores vision